|
|
III. Voksen :
Jeg havde 3 herlige år på Ergoterapeutskolen i Køben-havn i 79-82, hvor mine musikalske udfoldelser mest bestod i at lave slagsange, når vi aktionerede for eller imod forskellige politiske tiltag, og så selvfølgelig at spille til fællessang m.v.. I samme periode fik jeg mine første børn, og en helt ny verden åbnede sig for mig.
Rent musikalsk skrev jeg i disse og de kommende år en del "følsomme" sange, som signalerer, at jeg begyndte at arbejde en del med mig selv.
På min første "rigtige" arbejdsplads, det langtids-psykiatriske sygehus i Ballerup, kom der skub i min personlige udvikling og sideløbende hermed, min sangskrivning. I forhallen på Aktivitetscentret stod et dejligt flygel, og når jeg satte mig ved det og hørte tonerne forplante sig ud i det store rum blev jeg inspireret til en række ret "svulstige" sange.
Jeg trivedes i det hele taget godt i det kreative miljø dér, omgivet af mennesker med personlighed - det fik mine egne kreative sider til at blomstre.
I 1986 tog min familie og jeg det store spring og flyttede til Grønland, hvor vi havde 3½ dejlige år. Jeg brugte min musikalske kunnen på bl.a. at lave gymnastik-programmer med guitar-akkompagnement til beboerne på det lokale plejehjem, og i det hele taget at fungere som troubadur og humør-spreder. Den storslåede natur og familielivet inspirerede mig til sange, som jeg stadig idag får gåsehud af at lytte til.
En lille kuriøs historie: Med i flyttegodset til Grønland befandt sig bl.a. mit gamle opretstående klaver. På et tidspunkt fik vores by (Sisimiut/Holsteinsborg) besøg af "Danny Drags". Deres pianist nægtede at spille på det keyboard, som restaurant Kællingehætten stillede til rådighed, og insisterede på at benytte et rigtigt klaver. Om jeg var ejer af det eneste klaver i byen, ved jeg ikke, men jeg fik en henvendelse fra restauranten, om de kunne låne klaveret, og kort efter blev det med kran løftet ud fra 3.sal og flyttet hen til spillestedet, og bagefter tilbage igen. Min pris var et par fribilletter til showet. Da de året efter igen henvendte sig, blev vi enige om, at det nok var bedre, hvis de købte klaveret af mig, så de ikke skulle blive ved med det flytte-cirkus. Salget af klaveret satte mig i stand til at købe et Roland D-10 keyboard, som løftede mine hjemmestudie-indspilninger op på et højere plan.
Efter hjemkomsten fra Grønland i 1990 bosatte vi os i det vestsjællandske, og jeg havde nogle stille år rent sangskrivnings-mæssigt. Jeg skrev især, når særlige begivenheder gjorde indtryk på mig, som f.eks. ved færgen Estonia´s forlis. Jeg havde i den forbindelse en drøm, hvori jeg oplevede, at mine børn og jeg selv druknede i vores kahyt, og jeg blev så påvirket af dette, at jeg måtte skrive en sang: "Estonia".
På mit arbejde var jeg (igen) gymnastik-musiker og troubadur til fællessange og fik udvidet mit kendskab til den ældre del af den danske sangskat.
Ved en tilfældighed kom jeg med til en øve-aften hos Høng Folkekor, og det var en ægte aha-oplevelse for mig. Godt nok havde jeg sunget med i skolekoret i gym-nasiet, men det her var noget ganske andet - korlederne Uffe Raahede og Gitte Trolle havde en nærmest magisk facon at lede koret på, og fik det løftet fra en gruppe af almindelige mennesker, som kunne li´ at synge, til en enestående og energi-givende oplevelse hver gang. Desværre stoppede Uffe og Gitte efter nogen tid, og selvom jeg fortsatte med at synge i koret, og senere hen også "flirtede" med et par andre kor i lokal-området, så oplevede jeg aldrig mere det samme "kick" som kor-medlem.
Det var en kærkommen chance for mig, da jeg hørte, at der var ved at blive startet et band i mit lokalområde.
Det var centreret omkring sangerinden Lise Mølbæk, som er hengiven Patsy Cline fan. Jeg skyndte mig at koble mig på, og var således med i opstart-fasen af det band, som vi navngav "Clinch", og som i mange år har gjort forsamlingshusene på Vestsjælland usikre. Udgangspunktet var den country-agtige genre, men med årene blev bandet mere alsidigt, og spillede efterhånden en god blanding af danse-egnet musik for næsten enhver smag. Mit musikalske arvegods forsøgte jeg at indkorporere i Clinch, således arbejdede vi meget med vokal-harmonier, og udvalgte sange med en god musikalsk kvalitet.
I de følgende år lå hovedvægten i min musikalske virke i arbejdet for Clinch, og der var ikke behov for så mange andre musikalske indsatser.
Så fra at sidde bøjet over mit hjemmestudie, og lave mere eller mindre forfinede arrangementer med mig selv på alle instrumenter og stemmer, kom jeg nu, i kraft af Clinch, i direkte kontakt med mennesker, nemlig gæs-terne/ tilhørerne på de spillesteder og arrangementer, hvor vi spillede. Det har været en herlig ting at kunne være med til at skabe en god musikalsk oplevelse for folk, hvad enten de var til julefrokost, til konfirmation, bryllup eller andet.
IV. Voksen +
|
|
|
